Cowboybuksen

 

- fra arbejdsbuks til modefænomen

Den slidstærke arbejdsbuks har rod helt tilbage i 1500-tallet, hvor den blev fremstillet i den italienske bystat Genova. Bukserne blev især brugt i den genovesiske flåde, hvor søfolkene var afhængige af benklæder, som nemt kunne smøges op, når dækket skulle svabes. Navnet jeans stammer imidlertid fra franskmændene, som forsøgte at kopiere det genovesiske stof, men som ved et tilfælde i stedet opfandt stoffet ”denim”. Disse nye buksetyper kaldte de "Bleu de Gênes", hvor det sidste ord udtales nogenlunde som jeans. I 1700-tallet blev cowboybukserne ligeledes populære blandt britiske handelsfolk, som siden bragte bukserne til USA - hvor særligt minearbejdere, jernbanefolk og fabriksarbejdere blev glade for de slidstærke arbejdsbukser. 1873 anses dog som året, hvor denim blue jeans reelt blev opfundet, - oprindelig kaldet ”XX”. Mændene bag var skrædderen Jacob Davis som i samarbejde med købmanden Levi Strauss gjorde en forretning ud af at producere arbejdstøj til guldminearbejderne i Californien og andre hårdtarbejdende grupper af arbejdere i det nye amerikanske samfund, - fremstillet af blå denim. Bukserne blev desuden forstærket med kobbernitter og dobbeltsyninger på lommerne, fordi særligt disse havde en tendens til at blive hårdt medtaget under arbejdet.

I 1886 blev Levisbukserne påført læderlabelen ”Two Horses”, som vi også kender det fra bukserne i dag. Logoet  der forstiller et par jeans, som bliver trukket til hver sin side af to heste, - repræsenterer den enorme styrke og holdbarhed, der er at finde i Levi’s tøjet. Men det var først i 1936, at det berømte røde mærkat på baglommen, som gør Levi's genkendelige på lang afstand, kom til. Omkring samme tid, producerede Hollywood ligeledes en lang række westernfilm – hvori cowboyerne ofte var iført jeans. Denne western-påklædning gav bukserne tilnavnet cowboybukser og blev ligeledes synonymet med et frit og uafhængigt liv, og allerede her får mange øjnene op for denim, men buksen forbliver dog stadig helt indtil 2. Verdenskrig, udelukkende anvendt som arbejdstøj.    

Først i 50érne blev cowboybukserne et mere almindeligt syn som fritidsbeklædning - særligt blandt unge af begge køn. Denne trend vakte dog forargelse, fordi kvinder gik i mandebukser med lynlås foran - og anstødeligt var det ligeledes, at de stramme bukser udstillede kvindekroppen! Buksen som oprindeligt havde været betragtet som arbejdernes tøj, fik pludselig status som et modefænomen, og det var særligt blandt de rebelske unge, at trenden hittede. I det følgende årti afspejlede cowboybukserne, domineret af mærkerne Levi's, Lee og Wrangler, den særlige ungdoms – og hippiekultur og dens oprør mod forældrenes normer.

Fra 1970'erne vandt cowboybukserne gradvist indpas som fritidstøj hos alle uanset alder, køn, social status eller politisk overbevisning. Modellerne og mærkerne blev mange og mere modeprægede, fx med svaj forneden, cigaretben, kassebuksefacon, gulerodsfacon samt forskellige lommer og stikninger. Cowboymoden bredte sig tillige til andre beklædningsdele såsom jakker, tasker, nederdele, shorts, skjorter og hatte. Generelt blev denim-stoffet udtryk for en afslappet og uformel holdning.

I 1980'erne blev denim for alvor tilknyttet ”high fashion clothing”, da kendte designere tillige begyndte at udforme deres egne designs af jeans. Dette årti tilførte desuden i høj grad det slidte eller forvaskede udseende også kaldt ”stone washed denim”, hvorimod 90érne i høj grad bidrog til andre farver denim - end den ellers traditionelle indigofarvede buks.

Moden indenfor denim har undertiden gennemgået mange stilarter, og generelt har jeans fået et helt andet statussymbol end deres oprindelse. Den traditionelle Levis grundmodel ”501” er stadig på markedet og lever i bedste velgående. Modebuksen er forholdsvis dyr, og i dag er mærket Levis i højere grad forbundet med et symbol på luksus og velstand – end underklasse som jo var dens egentlige udgangspunkt.