Denim & Køn: Fra Levi’s ”Refrigerator-Guy” til ”Fire-piger-et-par-Jeans”, symbolet på FRIHED!

Levi’s reklamefilm “Refrigerator” fra 1988 omhandler deres 501’er buks og kan siges at understrege ”Cowboy” i cowboybukser og udstråler potens, frihed og oprør med traditionerne. Og i forlængelse af oprør, så er denimstoffet ikke kun for mænd længere og det ses tydeligt i den gradvise udbredelse, der har været af denimstoffets brug til andre slags beklædningsgenstande som skjorter og kjoler.

Det spændende er dog ikke kun, hvorfor denimstoffet blev erklæret ”fri-for-alle”, men derimod de paradigmer der findes under denim/jeans syntagmet. Det er der, vi finder ud af, hvorfor alle elsker dette materiale, og hvorfor det er blevet fair game blandt begge køn. Hvis vi ser på Levi’s 501 reklamen skriger den ”The American Dream”, og alt i reklamefilmen lugter langt væk af Amerika: Den moderne cowboy, Western, maskulinitet, friheden til at tage hvad du vil, og gøre hvad du vil – du har friheden! Og det er denne frihed denimstoffet symboliserer. Og denne frihed eskalerer og udbreder sig til andre felter (og til kvindekønnet), og moden dikterer, at det også er skjorter og kjoler, der kan laves af det legendariske ”friheds-stof”.

Denimstoffet er ofte blødere, når det bliver brugt til kjoler. Dette hænger højst sandsynligt sammen med kvinde-symbolikken, der holder på det feminine og bløde hos kvinder – dog kan man stadig se Couturekjoler lavet af jeans, men det er alligevel til den gennemsnitlige kvinde, at det bløde denim bliver produceret. Modsat Levi’s reklame er dette mindre maskulint, og det kan dermed argumenteres, at denim har ændret sig til både at være maskulint og feminint, idet det både kan være blødt (primært til skjorter og kjoler) og mere groft, når det er jeans – og det er både mænd og kvinder, der tager skjorterne og bukserne på! Igen er det friheds-symbolikken i denim-stoffet, der gør det muligt at bruge det i forskellige sammenhænge, og der er frihed til at lave om på stoffet. Men hvor langt går friheds-symbolikken egentlig? Og hvor langt væk kan vi komme, før denim ikke er denim mere? På Amazon.com kan man finde ”Denim-underwear” til mænd (og andre hjemmesider byder på ”denim” BH’er), og selvom produktet er lavet af 90 % polyester og 10 % spandex, og ikke har set skyggen af rigtigt denimstof, så er argumentet stadig, at det symboliserer den frihed, som vi forbinder denim med.

Denims symbolske ækvivalens er altså den, at vi sammenfører specifikke værdier mellem materialet (og til dels print-associationen) og sociokulturelle koder, der er forbundet med frihed. Det er dermed sagt ikke kun det, at denim trender i denne sæson og popper op med jævne mellemrum i modebilledet med både nitter, sten, broderi, huller osv., der giver denim-stoffets dets værdi, men dets historie (fra arbejder-bukser til couture fashion) og det værdisæt der er knyttet til materialet. Denim er således fritstillet mellem mænd og kvinder!